Boliglejekontrakter

Boliglejekontrakter

Langt de fleste, der indgår en boliglejekontrakt, anvender de typeformularer, der er autoriseret af Indenrigs- og Boligministeriet og hvor seneste udgave hedder ”typeformular A, 10. udgave”.

Desværre ser vi ofte, at udlejer forsøger at finde en typeformular på nettet og derved kommer til at anvende en forældet typeformular, hvilket desværre har den konsekvens, at lejekontraktens bestemmelser som udgangspunkt bliver tilsidesat, og at udlejningen således finder sted alene på de vilkår, der fremgår af lejelovgivningen.

Det vil f.eks. betyde, at al indvendig vedligeholdelse påhviler udlejer og at udlejer, af den leje der er aftalt, skal hensætte et beløb til indvendig vedligeholdelse.

Endvidere er lejelovens regler så komplicerede, at vi også ganske ofte oplever at udlejer anvendte den rigtige typeformular, men desværre ikke helt har forstået samtlige af de valg, der skal træffes, når man udfylder lejekontrakten med afkrydsning af de vilkår, der gælder for lejemålet. Det har meget ofte den konsekvens, at lejemålet reelt udlejes på andre vilkår, end det der var tiltænkt og som til tider medfører, at udlejer er forpligtet til at nedsætte lejen og i værste tilfælde, tillige tilbagebetale for meget opkrævet leje til lejerne.

Man skal også som udlejer være opmærksom på, at selve typeformularen ikke tager stilling til alle forhold i lejekontrakten og at man typisk skal tilføje en række betingelser i typeformularen, under punktet § 11 om øvrige fravigelser.

Vi vil kunne hjælpe med at udfærdige eller gennemgå en lejekontrakt, så den bedst muligt regulerer forholdet mellem lejer og udlejer og ikke indeholder forhold, der er i strid med lejelovgivningen.

Medarbejdere med dette speciale

Skal vi kontakte dig?

Flere specialeområder under Boliglejekontrakter

§

Artikler om Boliglejekontrakter

Nyhed
31.12.2023

Overskrift på nyhed 1

Nyhed
31.12.2023

Overskrift på nyhed 2

DRACHMANN
Grundlagt i 1906, vi er Helsingørs ældste advokatfirma. Dedikeret til at yde professionel juridisk rådgivning og ejendomsadministration. Fortrolighed, engagement, og samfundsansvar er hjørnestenene i vores praksis.
Besøg os
Helsingør
Nordhavnsvej 1, 2. sal 
3000 Helsingør
Google Maps
Allerød
Gydevang 39-41, 2. sal
3450 Allerød
Google Maps
CVR-nr. 20 84 11 33
Klientkonto nr. 31 63 24 11 71 05 75 
© 2024 DRACHMANN