At blive pålagt konkurskarantæne vil sige, at man i en periode ikke må deltage i ledelsen af selskaber med begrænset hæftelse - og i særlige tilfælde heller ikke i ledelsen af erhvervsvirksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse. Konkurskarantæne kan pålægges personer, som har deltaget i ledelsen af en virksomhed i en bestemt periode op til, at virksomheden blev taget under konkursbehandling, når personerne på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse fremover må antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Muligheden for at pålægge et ledelsemedlem konkurskarantæne blev indført i 2014, og nu er reglerne for konkurskarantæne blevet revideret med virkning fra 1. juli 2024. I det følgende beskrives de mest betydelige ændringer af reglerne.
Konkurskarantænens varighed
Som hidtil er udgangspunktet efter de nye regler fortsat, at konkurskarantæne pålægges for en periode på tre år, men at konkurskarantæne kan pålægges for en periode kortere end tre år, såfremt særlige grunde taler derfor.
Som noget nyt giver de nye regler dog mulighed for, at konkurskarantæne kan pålægges for en periode længere end tre år, idet konkurskarantæne nu kan pålægges for en periode på fem år, hvis der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. De nye regler graduerer altså tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse, således ledelsesmedlemmer i særligt grove tilfælde kan sanktioneres hårdere.
Offentlig adgang til konkurskarantæneregister
Siden indførelsen af reglerne om konkurskarantæne, har Erhvervsstyrelsen ført et register over personer pålagt konkurskarantæne, men det har hidtil kun været udvalgte myndigheder, som har haft adgang til konkurskarantæneregistret. Med de nye regler gives udtrykkelig mulighed for, at konkurskarantæneregistret kan gøres offentligt tilgængeligt, hvilket forventes at ske i fremtiden, således enhver kan indhente oplysninger om aktive, men ikke udløbne, konkurskarantæner.
Typetilfælde for groft uforsvarlig forretningsførelse
Efter revideringen af reglerne for konkurskarantæne er der nu i konkursloven oplistet seks typetilfælde, som i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.
Disse seks typetilfælde er:
Oplistningen er ikke udtømmende, men udgør blot eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse, og også andre forhold end de oplistede kan således karakteriseres som groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder tilbageholdelse af oplysninger for kurator. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vurderingen, af om der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages som en helhedsvurdering af den udviste forretningsførelse.
Mulighed for at forlige konkurskarantænesager
De nye konkurskarantæneregler giver mulighed for, at kurator og ledelsesmedlemmet under visse omstændigheder kan indgå en forligsmæssig løsning af verserende konkurskarantænesager, idet der kan indgås forlig om konkurskarantænens varighed. Konkurskarantæneperioden fastsat ved forliget skal dog udgøre mindst ét år samt være rimelig i forhold til sagens omstændigheder, og forliget skal derfor stadfæstes af Skifteretten. Skifteretten kan nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenlyst, at ledelsesmedlemmet ikke opfylder betingelserne for at pålægges konkurskarantæne, hvis ledelsesmedlemmet har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, eller hvis ledelsesmedlemmet har overtrådt en tidligere pålagt konkurskarantæne.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven, at konkurskarantænesager eksempelvis kan forliges på baggrund af ledelsesmedlemmets betaling af et beløb til konkursboet med henblik på helt eller delvis begrænsning af tabene lidt på baggrund af den groft uforsvarlige forretningsførelse.
Øvrige ændringer
Under de tidligere regler havde enhver som blev begæret pålagt konkurskarantæne ret til at få beskikket en advokat, men dette ændres med de nye regler, således det kun er personer, som opfylder betingelserne for fri proces, der kan få beskikket en advokat i konkurskarantænesager.
Endvidere kan konkurskarantæne efter regelændringen ikke alene pålægges ledelsesmedlemmer i forbindelse med konkursbehandling af virksomheder, men også i forbindelse med rekonstruktioner af virksomheder, hvis rekonstruktionsbehandlingen fører til stadfæstelse af rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord, og ledelsesmedlemmet er fratrådt senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.
Betydning af ændringerne
De nye regler forventes ikke at ændre betydeligt på retstilstanden for, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed, hvornår man kan pålægges konkurskarantæne. Oplistningen af typetilfælde i de nye regler udgør overordnet en kodificering af hidtidig retspraksis.
Derimod giver de nye regler en større klarhed og gennemskuelighed på området for konkurskarantæne. Den forventede offentliggørelse af konkurskarantæneregistret kan blive et nyttigt værktøj i forbindelse med indgåelse af aftaler til vurdering af mulige aftaleparter, og offentligheden vil formentlig virke afskrækkende. Det kan betyde, at nogle ledelsesmedlemmer i højere grad vil sikre sig og sikre bevis for, at de ikke har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse.
DRACHMANN ADVOKATER har meget erfaring med insolvensretlige sager, og DRACHMANN ADVOKATER fører mange konkurskarantænesager, både som kurator og som repræsentant for ledelsesmedlemmer. Har du brug for hjælp i forbindelse med en konkurskarantænesag, står DRACHMANN ADVOKATER naturligvis til rådighed, og du er altid velkommen til at kontakte os via e-mail på info@drachmann.dk eller på telefonnr. 49 21 01 80.
