Den 15. juni 2024 trådte en række lovændringer i kraft, herunder ændring af Retsplejeloven. Disse ændringer vil fremadrettet begrænse muligheden for at anke afgørelser fra Familieretten, der alene vedrører samvær.

I dansk retspleje gælder som udgangspunkt to-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som regel kan blive prøvet to gange. Normalt starter sager i byretten, hvorefter en dom herfra kan ankes til landsretten, som behandler sagen i anden instans.

Når det drejer sig om familieretlige sager, spiller Familieretshuset og Familieretten en central rolle. Familieretten og Familieretshuset er to forskellige instanser. Familieretshuset er den myndighed, der behandler alle familieretlige sager og i fleste tilfælde træffer afgørelse som første instans. Familieretten er derimod en domstol under byretten, hvor familieretlige sager afgøres, hvis de er anket fra Familieretshuset eller i andre tilfælde er overdraget uden forudgående afgørelse til Familieretten. Alle familieretlige tvister, herunder spørgsmål om samvær, forældreansvar, skilsmisse, børnebidrag m.v., begynder således i Familieretshuset.

Man kan altid anke en afgørelse truffet af Familieretshuset til Familieretten. Såfremt man derefter ønsker at anke Familierettens afgørelse til landsretten, kræver det Procesbevillingsnævnets tilladelse, da en prøvelse ved landsretten vil være en tredje prøvelse, som vil stride med to-instansprincippet.

Inden lovændringen den 15. juni 2024, kunne alle sager, som blev sendt direkte til Familieretten uden en forudgående afgørelse i Familieretshuset, frit ankes til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Men med de nye regler, der er er trådt i kraft, er der dog sket en væsentlig begrænsning heraf, når det angår Familierettens førsteinstansbehandling af samværssager. Ifølge de nye regler gælder det nu, at en tvist om samvær, som ikke har været underlagt en afgørelse i Familieretshuset, men som er afgjort i Familieretten som første instans, ikke længere frit kan ankes til landsretten. Nu kræves Procesbevillingsnævnets tilladelse for at anke sådanne afgørelser, hvilket betyder, at man har fraveget to-instansprincippet i disse tilfælde.

Denne ændring indebærer, at Procesbevillingsnævnet nu skal vurdere, om samværssagen er af principiel karakter, eller om særlige grunde i øvrigt taler for en prøvelse ved landsretten, før sagen kan ankes.

Ændringen skal ses i lyset af et politisk ønske om at revurdere behandlingen af samværssager. I en rapport fra Justitsministeriets nedsatte udvalg, Rørdam-Udvalget, er det blevet vurderet, at disse sager ofte ikke er egnede til den langsommelige behandling i domstolssystemet, som en sag, der skal behandles i to instanser, typisk er underlagt. Der er tværtimod ofte behov for akut håndtering af opståede problemer i samværssager. Derfor har man fra politisk hold vægtet hensynet til en effektiv behandling og hurtig afklaring af en samværstvist højere end det retlige princip om to-instansbehandling.