Den 23. juni 2021 indgik regeringen, og dermed Socialdemokratiet, en politisk aftale med partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet om det fremtidige behov for revision af danske virksomheder med henblik på at undgå svindel. Aftalen ledte til, at Erhvervsministeren efter en høringsproces den 6. april 2022 fremsatte forslag til en ny bogføringslov, der den 19. maj 2022 blev vedtaget af Folketinget. Dele af loven vil træde i kraft den 1. juli 2022, jf. lovens § 34, stk. 1, mens øvrige dele af loven først træder i kraft på at af Erhvervsministeren fastsat tidspunkt.

Der er en række ændringer i den nye bogføringslov, men den væsentligste ændring vil for de fleste virksomheder formodentlig være kravet om anvendelse af et digitalt bogføringssystem. Denne digitaliseringspligt fremgår af lovens § 16, og den omfatter virksomheder, der har pligt til at aflægge årsrapport i medfør af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, eller som har haft en nettoomsætning på over kr. 300.000,00 i to på hinanden følgende indkomstår. Opfylder virksomheden ikke én af disse to betingelser, er virksomheden fritaget for pligten til at gøre brug af et digitalt bogføringssystem, men virksomheden er ikke fritaget for at opfylde den resterende del af loven. Opfylder virksomheden derimod minimum én af de to betingelser, er virksomheden omfattet af digitaliseringspligten, og virksomheden skal dermed registrere alle sine transaktioner og opbevare disse registreringer med tilhørende bilag som dokumentation for transaktionerne i et digitalt bogføringssystem i mindst fem år.

Kravene til et sådant digitalt bogføringssystem, fremgår af lovens § 15. Blandt andet skal systemet, udover at kunne registrere og opbevare virksomhedens transaktioner med bilag, kunne modtage og fremsende e-fakturaer, og systemet skal leve op til en række anerkendte standarder for IT-sikkerhed samt sikre automatisk sikkerhedskopiering af registreringerne med bilag.

Alle virksomheder, uanset om de er omfattet af lovens § 16, er imidlertid i medfør af lovens § 22, stk. 1, forpligtet til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for myndigheder ved myndigheders berettigede kontrol med den pågældende virksomhed, og myndighederne kan forlange, at nærmere angivet regnskabsmateriale udleveres vederlagsfrit i et anerkendt filformat.

Hvad angår udbydere af digitale bogføringssystemer får disse i medfør af lovens § 19, stk. 1, pligt til at sikre, at deres udbudte bogføringssystemer opfylder kravene i lovens § 15 og pligt til at anmelde deres bogføringssystemer til Erhvervsstyrelsen, inden de markedsføres. Ydermere bliver udbydere af digitale bogføringssystemer i henhold til lovens § 19, stk. 2, pligtige til at stille registreringer af transaktioner med bilag fra virksomheder, som gør brug af deres bogføringssystem, til rådighed for myndigheder samt likvidatorer, kuratorer eller rekonstruktører, som er trådt i stedet for virksomhedens ledelse.

Virksomheder, der gør brug af deres eget digitale bogføringssystem uden at udbyde det til andre, er derimod ikke i henhold loven forpligtet til at anmelde og få godkendt deres bogføringssystem af Erhvervsstyrelsen, men skal selv sørge for, at deres system opfylder kravene i lovens §§ 15 og 16.

Pligten til at gøre brug af et digitalt bogføringssystem i lovens § 16 træder dog ikke automatisk i kraft med resten af loven. Ikrafttrædelsestidspunktet for digitaliseringspligten fastsættes i henhold til lovens § 34, stk. 2, af Erhvervsministeren efter høring af Skatteministeren. Det forventes, at digitaliseringspligten vil træde i kraft i etaper, således at virksomheder omfattes af digitaliseringspligten på forskellige tidspunkter formentlig afhængig af bl.a. regnskabsklasser. De første virksomheder forventes at blive omfattet af digitaliseringspligten på et tidspunkt i den første del af 2024, og digitaliseringspligtens forventes at træde helt i kraft for alle virksomheder i løbet af 2026. Digitaliseringspligten kommer kun til at vedrøre transaktioner, der er foretaget efter pligtens ikrafttrædelse, og virksomheder vil således ikke blive pligtige til at digitalisere allerede eksisterende fysisk bogføringsmateriale.

DRACHMANN ADVOKATER kan være behjælpelig med spørgsmål og rådgivning i forhold til den nye bogføringslov, der som anført ovenfor forventes overordnet at træde i kraft den 1. juli 2022. Du eller din virksomhed er velkommen til at henvende jer ved enten at ringe, skrive eller kigge forbi vores kontor på Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør, såfremt I ønsker rådgivning eller anden hjælp.