I kølvandet på EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 (C-55/18), kendt som Deutsche Bank-sagen, hvor det blev fastslået, at virksomheder skal registrere medarbejdernes daglige arbejdstid for at overholde gældende regler om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, vedtog Folketinget den 23. januar 2023 en lovændring. Denne lovændring pålægger alle arbejdsgivere at implementere et arbejdstidsregistreringssystem til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid.

Lovændringen betyder, at arbejdsgivere senest den 1. juli 2024 skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt for de ansatte at registrere deres arbejdstid, ligesom at arbejdsgiver skal sikre sig at der udarbejdes politik om arbejdstidsregistrering og at GDPR overholdes.

Betyder det, at vi skal tilbage til at stemple ind og ud, når vi møder og går fra arbejde? Nej, tværtimod vil det formentlig gavne den ansattes fleksibilitet med sine arbejdstid til glæde og gavn for både den ansatte og arbejdsgiveren. Der stilles ikke krav til, hvilken type system der skal anvendes, så det er op til den enkelte arbejdsgiver at stille enten et elektronisk system eller fysiske timesedler til rådighed for den ansatte, så længe systemet lever op til lovkravene.

Det er vigtigt som arbejdsgiver at notere sig, at uanset at det er den enkelte ansatte, der skal registrere sin daglige arbejdstid i arbejdstidsregistreringssystemet, påhviler det arbejdsgiveren at sikre, at dette sker, og at der kan løftes bevis herfor.

Hvis den ansatte ikke registrerer sin arbejdstid i arbejdstidsregistreringssystemet, eller hvis arbejdsgiveren ikke kan løfte bevis herfor, kan arbejdsgiveren blive sanktioneret med bøde og påbud samt godtgørelse, som forventes at ligge i størrelsesordenen kr. 25.000,00-50.000,00, medmindre der er tale om særligt graverende omstændigheder.

Det må som følge heraf forventes, at overholdelsen af arbejdstidsloven og bevisbyrden herfor i fremtiden vil være et tema i mange ansættelsesretlige sager, uanset om dette oprindeligt var en del af den ansættelsesretlige tvist. Dette må derfor forventes at blive kimen til mange hovedpiner for arbejdsgivere, som ikke regelmæssigt sikrer sig, at de ansatte registrerer deres arbejdstid korrekt.

Arbejdstidsloven gælder ikke for alle ansatte, men det afhænger af en konkret og individuel vurdering af hver enkelt medarbejders ansættelsesforhold, om en ansat kan undtages fra kravet om tidsregistrering. Har du brug for vurdering heraf eller rådgivning om, hvordan du indretter dit arbejdstidsregistreringssystem, står vi hos DRACHMANN ADVOKATER naturligvis til rådighed.

Kontakt os som altid på mail info@drachmann.dk og telefon 49 21 01 80