Når den ene ægtefælle går bort, vælger mange automatisk at hensidde i uskiftet bo – uden nødvendigvis at overveje, om det er det bedste valg i netop deres situation.

At vælge uskiftet bo betyder, at arven til børnene udskydes, indtil den længstlevende ægtefælle også afgår ved døden. Dermed bliver boet først delt senere, og den længstlevende kan fortsætte livet med rådighed over hele formuen – men det kommer ikke uden begrænsninger.

Hvornår kan man vælge uskiftet bo?
Hvis ægtefællerne havde delingsformue og kun fællesbørn, har den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo – også selvom børnene ikke ønsker det. Er der derimod særbørn (børn fra tidligere forhold), kræver det særbørnenes samtykke at få boet udleveret uskiftet. Mange ægtepar vælger derfor på forhånd at indhente en sådan tilladelse.

Vigtige begrænsninger ved uskiftet bo
En ofte overset konsekvens af uskiftet bo er de mange rådighedsbegrænsninger. For eksempel:
- Nyt ægteskab kræver skifte: Den længstlevende ægtefælle kan ikke gifte sig igen uden først at skifte boet med arvingerne.
- Værdistigning betyder større arv: Er formuen steget, siden boet blev udleveret uskiftet, skal hele den aktuelle formue lægges til grund ved et senere skifte – hvilket kan gøre det økonomisk uoverkommeligt at gennemføre.
- Gaver fra et uskiftet bo er begrænset: Længstlevende må ikke uden videre forære store gaver væk eller begunstige én arving frem for andre. Det kan føre til krav om skifte og omstødelse af gaven.

Derfor kan længstlevende stå i en situation, hvor man f.eks. ikke kan give et hus videre til ét barn – selvom det ville være mest praktisk eller økonomisk fornuftigt.

Overvej alternativer – før det er for sent
I vores erfaring med dødsbobehandling ser vi ofte, at uskiftet bo vælges som den "nemme løsning" – men i praksis viser det sig at være uhensigtsmæssigt. Derfor anbefaler vi et møde til drøftelse af, om et uskiftet bo faktisk er det rette valg i deres situation.

Hvis begge ægtefæller stadig er i live, kan det være en god idé at oprette et testamente, hvori man begrænser arven til børnene efter førstafdøde til tvangsarven. Det giver længstlevende ægtefælle en reel mulighed for at skifte boet og derved opnå en større frihed og økonomisk råderum.

Et testamente kan naturligvis også indeholde bestemmelser om, hvem der skal arve længstlevende.

Hvad hvis førstafdøde allerede er gået bort?
Hvis den ene ægtefælle allerede er død, bør man nøje overveje, hvad det vil koste at gennemføre et skifte – altså hvor meget arv, der skal udbetales til børnene.

Modtager den længstlevende pensionsudbetalinger eller livsforsikringer uden om boet, kan disse midler eventuelt bruges til at betale arven og dermed undgå at vælge uskiftet bo og de begrænsninger, det medfører.