Pr. 1. januar 2024 indtræder Viktor Fris-Drachmann som partner hos DRACHMANN ADVOKATER.
Viktor Fris-Drachmann har været ansat i DRACHMANN ADVOKATER siden 2017, hvor han især beskæftiger sig med områder inden for entrepriseret, M&A, fast ejendom og insolvens.
Viktor Fris-Drachmanns ord: Jeg er glad for min nye rolle hos DRACHMANN ADVOKATER og ser frem til de nye udfordringer, der venter på mig i rollen som partner. DRACHMANN ADVOKATER har en lang og succesfuld historie, som jeg vil arbejde hårdt for at bygge videre på.
Vi ønsker Viktor stort tillykke med hans nye position og ser frem til at forsætte vores juridiske ekspertise og succes.
Hvad laver advokater? ”Vi løser folks problemer”.
Sådan udtaler advokat og partner hos DRACHMANN ADVOKATER, Søren Hansen da han i i januar måned deltog i podcasten En by i Danmark – Helsingør, hvor John Bekker interviewer ham om livet på vores kontor, advokatbranchen og erhvervslivet i Helsingør.
I afsnittet fortæller Søren om sin passion for erhvervsret og erhvervslivet, hertil hvordan kontrakter, ejeraftaler og godt samarbejde er fundamentalt for en velfungerende virksomhed.
Søren taler om sit eget forhold til Helsingør, hvorfor DRACHMANN ADVOKATER bor her og hvorfor byen er så spændende at drive virksomhed i.
Og så fortæller han også, hvorfor vores bygning er så bekendt for mange både danskere og turister.
Lyt til Sørens del i afsnittet En by i Danmark – Helsingør via linket herunder:
Lyt til afsnittet En by i Danmark – Helsingør fra d. 21. januar via linket herunder:
https://radioplayback.podbean.com/category/en-by-i-danmark
Eller find afsnittet på Spotify: https://open.spotify.com/episode/39Vl129srqBodiPWUsnhSm?si=2-zOD2DPRE68Zdxu4A_UTw
De nye regler for gældssanering trådte i kraft i juli 2022 med baggrund i Konkursrådets betænkning om modernisering af reglerne om gældssanering.
Det vil sige, at sager, der er fremsendt til skifteretten efter juli 2022, vil være omfattet af de nye regler.
De generelle forudsætninger for at opnå gældssanering er ikke ændret. Det er således fortsat en forudsætning, at man ikke er i stand til at betale sin gæld inden for en rimelig tidshorisont, som ty-pisk beregnes på 10 år, og at en gældssanering derudover vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Den største ændring i de nye regler er, at afdragsperioden for alle fremadrettet er 3 år. Tidligere var afdragsperioden på 5 år ved en normal gældssanering, dog således at folkepensionister og personer, der søgte gældssanering i forbindelse med konkurs, kun skulle afdrage i 3 år. Nu skal alle kun afdrage i 3 år.
Derudover er der i de nye regler indsat bestemmelse om, at en gældssanering godt kan behandles sideløbende med et konkursbo. Der er således ikke længere noget krav om, at en konkursbehandling skal være afsluttet. Det betyder, at man kan komme hurtigere i gang, hvis man har været så uheldig at gå konkurs og have en større personlig gæld derefter.
Ved en gældssanering i forbindelse med konkurs skal man være opmærksom på, at kurator skal afgive en erklæring om, hvorvidt der under konkursboet er fremkommet oplysninger, der skulle tale imod en gældssanering.
Vedrørende skattekrav er der også sket en ændring med de nye regler. Tidligere omfattede gælds-saneringen ikke skattekrav vedrørende det indkomstår, hvori sagen om gældssanering blev indledt i skifteretten. Det er nu ændret, og gældssanering vil efter de nugældende regler omfatte forfaldne B-skatterater til tidspunktet for gældssaneringens indledning og restskatten for det indkomstår, hvor gældssaneringen er blevet indledt. Indledes sagen i 2023, vil en eventuel restskat for 2023 være om-fattet af gældssaneringen.
I gældssaneringssager ser man ofte, at disse bliver afvist som følge af nystiftet forbrugsgæld. Dette er også ændret i de nye regler. Fremadrettet kan skifteretten ikke nægte at indlede en gældssanering, såfremt stiftelsen af nyere forbrugsgæld er sket på baggrund af særlige omstændigheder og fremstår som rimelige.
Det kan f.eks. være, at man har måttet optage lån til sundhedsrelaterede indkøb, såsom briller, tand-lægeregning eller lån i forsøg på at redde en virksomhed. Der kan også være tale om lån til indkøb af f.eks. vaskemaskiner, computer m.v.
En gældssaneringssag begynder med en ansøgning til skifteretten i den retskreds, hvor skyldner er bosiddende. Ansøgningen kan findes på www.domstol.dk og er let og overskuelig at udfylde.
Hvis man inden ansøgning ønsker rådgivning eller et overblik over konsekvenserne af en ansøgning, er kontorets ekspert, advokat Mette Rude Clemmensen, som er medhjælper i gældssaneringssager ved Skifteretten i Helsingør.
Derudover kan vi henvise til, at man kan få gratis økonomisk rådgivning blandt andet ved Frivilligcenteret i Helsingør, Kronborgvej 1C, 2. sal, hver onsdag mellem 10.00 – 15.00. De har telefonnummer 4921 5060.
Den 23. juni 2021 indgik regeringen, og dermed Socialdemokratiet, en politisk aftale med partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet om det fremtidige behov for revision af danske virksomheder med henblik på at undgå svindel. Aftalen ledte til, at Erhvervsministeren efter en høringsproces den 6. april 2022 fremsatte forslag til en ny bogføringslov, der den 19. maj 2022 blev vedtaget af Folketinget. Dele af loven vil træde i kraft den 1. juli 2022, jf. lovens § 34, stk. 1, mens øvrige dele af loven først træder i kraft på at af Erhvervsministeren fastsat tidspunkt.
Der er en række ændringer i den nye bogføringslov, men den væsentligste ændring vil for de fleste virksomheder formodentlig være kravet om anvendelse af et digitalt bogføringssystem. Denne digitaliseringspligt fremgår af lovens § 16, og den omfatter virksomheder, der har pligt til at aflægge årsrapport i medfør af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, eller som har haft en nettoomsætning på over kr. 300.000,00 i to på hinanden følgende indkomstår. Opfylder virksomheden ikke én af disse to betingelser, er virksomheden fritaget for pligten til at gøre brug af et digitalt bogføringssystem, men virksomheden er ikke fritaget for at opfylde den resterende del af loven. Opfylder virksomheden derimod minimum én af de to betingelser, er virksomheden omfattet af digitaliseringspligten, og virksomheden skal dermed registrere alle sine transaktioner og opbevare disse registreringer med tilhørende bilag som dokumentation for transaktionerne i et digitalt bogføringssystem i mindst fem år.
Kravene til et sådant digitalt bogføringssystem, fremgår af lovens § 15. Blandt andet skal systemet, udover at kunne registrere og opbevare virksomhedens transaktioner med bilag, kunne modtage og fremsende e-fakturaer, og systemet skal leve op til en række anerkendte standarder for IT-sikkerhed samt sikre automatisk sikkerhedskopiering af registreringerne med bilag.
Alle virksomheder, uanset om de er omfattet af lovens § 16, er imidlertid i medfør af lovens § 22, stk. 1, forpligtet til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for myndigheder ved myndigheders berettigede kontrol med den pågældende virksomhed, og myndighederne kan forlange, at nærmere angivet regnskabsmateriale udleveres vederlagsfrit i et anerkendt filformat.
Hvad angår udbydere af digitale bogføringssystemer får disse i medfør af lovens § 19, stk. 1, pligt til at sikre, at deres udbudte bogføringssystemer opfylder kravene i lovens § 15 og pligt til at anmelde deres bogføringssystemer til Erhvervsstyrelsen, inden de markedsføres. Ydermere bliver udbydere af digitale bogføringssystemer i henhold til lovens § 19, stk. 2, pligtige til at stille registreringer af transaktioner med bilag fra virksomheder, som gør brug af deres bogføringssystem, til rådighed for myndigheder samt likvidatorer, kuratorer eller rekonstruktører, som er trådt i stedet for virksomhedens ledelse.
Virksomheder, der gør brug af deres eget digitale bogføringssystem uden at udbyde det til andre, er derimod ikke i henhold loven forpligtet til at anmelde og få godkendt deres bogføringssystem af Erhvervsstyrelsen, men skal selv sørge for, at deres system opfylder kravene i lovens §§ 15 og 16.
Pligten til at gøre brug af et digitalt bogføringssystem i lovens § 16 træder dog ikke automatisk i kraft med resten af loven. Ikrafttrædelsestidspunktet for digitaliseringspligten fastsættes i henhold til lovens § 34, stk. 2, af Erhvervsministeren efter høring af Skatteministeren. Det forventes, at digitaliseringspligten vil træde i kraft i etaper, således at virksomheder omfattes af digitaliseringspligten på forskellige tidspunkter formentlig afhængig af bl.a. regnskabsklasser. De første virksomheder forventes at blive omfattet af digitaliseringspligten på et tidspunkt i den første del af 2024, og digitaliseringspligtens forventes at træde helt i kraft for alle virksomheder i løbet af 2026. Digitaliseringspligten kommer kun til at vedrøre transaktioner, der er foretaget efter pligtens ikrafttrædelse, og virksomheder vil således ikke blive pligtige til at digitalisere allerede eksisterende fysisk bogføringsmateriale.
DRACHMANN ADVOKATER kan være behjælpelig med spørgsmål og rådgivning i forhold til den nye bogføringslov, der som anført ovenfor forventes overordnet at træde i kraft den 1. juli 2022. Du eller din virksomhed er velkommen til at henvende jer ved enten at ringe, skrive eller kigge forbi vores kontor på Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør, såfremt I ønsker rådgivning eller anden hjælp.
Pr. 17. juli 2022 træder nye regler i kraft vedrørende rekonstruktions- og konkursbehandlinger samt gældssanering.
Reglerne gælder for sager, der indledes efter lovens ikrafttræden.
For så vidt angår gældssaneringer, er den væsentligst ændring, at gældssaneringer i forbindelse med konkurs og gældssaneringer uden for konkurs nu ensrettes.
Det medfører den store og meget væsentligst ændring, at afdragsperioden i alle gældssaneringssager fremadrettet vil være 3 år.
Tidligere havde en gældssanering - meddelt uden for konkurs - en afdragsperiode på 5 år. Denne sættes således væsentligt ned.
Det skal bemærkes, at perioden på 3 år kan forkortes og forlænges, hvis der foreligger væsentlige omstændigheder.
Der bliver nu også fastsat regler, der hindrer at søge gældssanering i en årrække, hvis skyldneren idømmes konkurskarantæne.
For så vidt angår sager, hvor der allerede på nuværende tidspunkt er ansøgt om gældssanering, er det muligt for skyldneren at begære sagen behandlet efter de nye regler, selvom sagen er indgivet før lovens ikrafttræden.
Såfremt du har spørgsmål til gældssanering, akkordordninger eller løsninger med dine kreditorer, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER, på e-mail: mrc@drachmann.dk eller telefon 49 21 01 80
Til implementering af EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 vedtog Folketinget den 24. juni 2021 Lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven), der har til formål at yde beskyttelse af whistleblowere. En whistleblower er en person, der indberetter eller offentliggør lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, som personen har fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde. Loven træder i kraft den 17. december 2021.
Loven beskytter bl.a. whistleblowere ved at forbyde, at whistleblowere af arbejdsgivere udsættes for nogen form for repressalier for at have indberettet oplysninger. Med hensyn til sådanne repressalier er der omvendt bevisbyrde, således det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at en ulempe, som en whistleblower måtte have oplevet efter at have indberettet oplysninger, ikke udgør en repressalie.
Whistleblowerloven giver også som udgangspunkt whistleblowere ansvarsfrihed for at bryde deres tavshedspligt ved indberetning af oplysninger, såfremt whistlebloweren havde rimelig grund til at tro, at indberetningen var nødvendig for at afsløre et alvorligt forhold.
I henhold til den nye lov skal alle virksomheder med 50 eller flere ansatte etablere interne whistleblowerordninger, der skal give virksomhedens ansatte mulighed for at indberette om lovovertrædelser på en længere række af EU-rettens områder samt alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold vedrørende dansk ret. Da direktivet kun kræver, at ordningen skal sikre beskyttelse for indberetninger af forhold vedrørende de EU-retlige områder, er beskyttelsen i den danske whistleblowerlov bredere end direktivet stiller krav om ved også at beskytte indberetninger af alvorlige forhold vedrørende dansk ret. Det må formodes, at alle strafbare forhold samt upassende opførsel som eksempelvis sexchikane omfattes af whistleblowerloven.
Selvom loven kun kræver, at ordningen giver virksomhedens ansatte mulighed for at indberette lovovertrædelser, kan virksomheden vælge, at ordningen også skal give andre end ansatte personer, f.eks. samarbejdspartnere, mulighed for at indberette overtrædelser i relation til virksomheden.
Virksomheder med 250 eller flere ansatte skal have etableret whistleblowerordningen til datoen for lovens ikrafttrædelse den 17. december 2021, hvorimod det først er et krav for virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte at have etableret whistleblowerordningen et år senere, nemlig den 17. december 2022. Selvom en virksomhed ikke har et antal ansatte, der medfører, at virksomheden er påkrævet at etablere en whistleblowerordning, kan virksomheden vælge at etablere en sådan ordning frivilligt.
En virksomheds whistleblowerordning skal overholde en række krav til bl.a. kommunikation, fortrolighed, vejledning samt kvittering for og opfølgning på indberetninger, og virksomheden skal sørge for at etablere foranstaltninger og procedurer, der sikrer, at whistleblowerordningen kan drives under efterlevelse af disse krav.
Whistleblowerordningen kan enten drives internt i virksomheden, eller af en ekstern part, som eksempelvis en advokat. Hvis ordningen drives internt, skal virksomheden udpege en upartisk person eller en upartisk afdeling i virksomheden til at varetage en række opgaver omkring håndtering af indberetninger og kommunikation med whistlebloweren, og virksomheden skal kunne dokumentere, at reglerne om interne whistleblowerordninger overholdes. Kan virksomheden ikke dokumentere overholdelsen af reglerne om interne ordninger, kan det straffes med bøde. Hvis whistleblowerordningen derimod drives af en ekstern part, er det denne part, der skal sikre, at ordningen overholder reglerne i whistleblowerloven.
Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte har mulighed for i et vist omfang at oprette fælles whistleblowerordninger, således flere virksomheder kan oprette en fælles whistleblowerenhed, der modtager og behandler indberetninger, men hvor det fortsat er hver virksomhed, der har ansvaret for, at sikre fortroligheden af whistleblowerens identitet samt at give whistlebloweren feedback.
Indenfor en koncern kan der dog uanset antallet af ansatte i de koncernforbundne selskaber etableres en koncernfælles whistleblowerordning. Der er imidlertid i loven givet mulighed for, at Justitsministeren kan beslutte, at muligheden for en koncernfælles whistleblowerordning fjernes, hvis den viser sig ikke at være hensigtsmæssig.
Som supplement til virksomhedernes whistleblowerordninger er der af Datatilsynet oprettet en uafhængig whistleblowerordning som alle arbejdstagere, frivillige, praktikanter, tidligere ansatte mv. kan indberette oplysninger om forhold af samfundsinteresse til.
En whistleblowerordning er en mere kompleks størrelse, end man umiddelbart skulle tro, og det er derfor en god idé for virksomheder at påbegynde forberedelserne til at skulle opfylde den nye whistleblowerlov i god tid.
DRACHMANN ADVOKATER kan naturligvis være behjælpelig med ethvert spørgsmål, der måtte opstå omkring den nye whistleblowerlov og hjælpe med at sikre, at jeres virksomhed opfylder de nye krav.
DRACHMANN ADVOKATER kan yde bistand ved etableringen af en intern whistleblowerordning eller undersøge om en eksisterende whistleblowerordning opfylder kravene i den nye lov.
DRACHMANN ADVKOATER kan også drive en whistleblowerordning for jeres virksomhed som ekstern part.
Inden den 15. oktober 2021 skal alle danske iværksætterselskaber (IVS’er) omdannes til anpartsselskaber (ApS’er) eller anmeldes til opløsning. Alle iværksætterselskaber, der ikke er omdannet eller anmeldt til opløsning inden den 15. oktober 2021, vil blive tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen.
Folketinget vedtog i 2019 at udfase iværksætterselskaberne, hvilket skete ved først at fjerne muligheden for at oprette nye iværksætterselskaber og derefter fastsætte en frist for, hvornår alle eksisterende iværksætterselskaber skal være enten omdannet til et anpartsselskab eller anmeldt til opløsning. Denne frist er blevet udskudt, men den er nu endeligt fastsat til fredag den 15. oktober 2021.
Afskaffelsen af iværksætterselskabet skyldes, at selskabsformen i højere grad end ventet medførte svig - særligt med skatte- og afgiftsrestancer.
I relation til afskaffelsen af iværksætterselskabet er kapitalkravet til anpartsselskaber blevet nedsat fra kr. 50.000,00 til kr. 40.000,00. Selskabskapitalen i et iværksætterselskab skal derfor forhøjes til minimum kr. 40.000,00 hvis ikke den er det i forvejen, før selskabet kan omregistreres til et anpartsselskab. Selskabskapitalforhøjelsen skal dokumenteres overfor Erhvervsstyrelsen. Der er ikke krav om, at den allerede registrerede selskabskapital skal være intakt, og selskabskapitalkravet kan således opfyldes ved at forhøje selskabskapitalen med difference mellem den allerede registrerede selskabskapital og minimumskravet. Mange iværksætterselskaber har en registreret selskabskapital på kun kr. 1,00, og selskabskapitalen vil i så fald skulle forhøjes med kr. 39.999,00 for at opfylde selskabskapitalkravet for anpartsselskaber. Har selskabet frie midler kan disse benyttes til at forhøje selskabskapitalen, så man er helt eller delvis fri for at indskyde yderligere aktiver i selskabet for at opfylde selskabskapitalkravet for anpartsselskaber.
Herudover kræves der for omregistrering, at selskabets vedtægter opfylder kravene til et anpartsselskab, hvilket vil sige, at den forhøjede selskabskapital skal fremgå af vedtægterne, og at selskabets navn skal ændres, så det indeholder enten ’anpartsselskab’ eller ’ApS’. Både omregistreringen af selskabet, forhøjelsen af selskabskapitalen og ændringen af selskabets vedtægter skal ske på baggrund af beslutning fra selskabets generalforsamling. En eventuel frivillig opløsning af selskabet skal også ske på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning.
Omregistreringen af iværksætterselskaber til anpartsselskaber foregår rent praktisk ved anmeldelse på virk.dk vedlagt dokumentation for forhøjelsen af selskabskapitalen, de reviderede vedtægter og et generalforsamlingsreferat indeholdende de nødvendige generalforsamlingsbeslutninger.
Drachmann Advokater I/S kan være behjælpelig både med omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber og med frivillig opløsning af iværksætterselskaber, således at netop dit iværksætterselskab ledes trygt hen mod afskaffelsesfristen den 15. oktober 2021 uden at blive tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen.
Siden 1982 har man kunne sælge eller overdrage en bolig mellem familiemedlemmer til den offentlige vurdering +/- 15%.
Det har altid været forudsætningen for anvendelsen af denne regel, at man ikke var bekendt med markedsprisen, det vil sige at man ikke havde fået ejendommen vurderet ved en ejendomsmægler eller lignende.
Højesteret har i 2016 taget stilling til, om der kunne foreligge andre grunde til, at man udelukkede muligheden for at overdrage til +/- 15% og dette har Højesteret anført er tilfældet, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.
"Særlige omstændigheder” kan være, at belåningen af ejendommen tyder på, at ejendommens værdi ligger udover den offentlige vurdering +/- 15% eller hvis en arvingsgruppe eller familie udover overdragelse af ejendommen yder gaver m.v., hvor det også kan konkluderes, at parterne er bekendt med en højere værdi af ejendommen.
Nu har Skattestyrelsen forsøgt at udfordre reglen under henvisning til, at de offentlige vurderinger ikke har været reguleret i over 10 år.
Skattestyrelsen har senest i en sag anmodet om en mæglervurdering af en ejendom og gjort gældende, at ejendommens værdi formentligt var en anden end den offentlige vurdering +/- 15%, og har henvist til salg af lignende ejendomme i området og til at der generelt har været stigning på ejendomsmarkedet.
Højesteret har ved kendelse af 26. april 2021 slået fast, at det ikke skal komme borgerne til skade, at der ikke er foretaget nye vurderinger.
Reglen finder således fortsat anvendelse, indtil de nye vurderinger, som er varslet, men endnu ikke modtaget, foreligger, og Skattestyrelsen kan ikke kræve en ejendom vurderet alene henset til generelle omstændigheder i boligmarkedet.
Det er dog stadigvæk således, at Skattestyrelsen kan bede om vurderinger, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder” jf. ovenfor, og at man ikke kan benytte reglen, hvis man har fået ejendommen vurderet ved en mægler eller på lignende måde fået denne vurderet.
Såfremt du har spørgsmål, kan du kontakte advokat Mette Rude Clemmensen, advokat Søren Hansen eller advokat Jakob Vinding hos DRACHMANN ADVOKATER.
ed dom afsagt den 5. januar 2021 har Højesteret taget stilling til en sag om samvær. Samværet mellem mor og barn havde været afbrudt i ét år, og inden da havde der været en meget dårlig kontakt, da moderen, som er udenlandsk statsborger, havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark. Kontakten havde derfor igennem flere år primært bestået af Skype-samtaler.
Højesteret gjorde det ved afgørelsen klart, at moderen havde ret til samvær på trods af længere tids afbrydelse heraf.
Fastsættelsen af samvær blev også bakket op af børnesagkyndig udtalelse i sagen. Sagen er især principiel på nuværende tidspunkt, hvor der er meget lang sagsbehandlingstid i Familieretshuset, der også medfører afbrud af samvær i kortere eller længere perioder.
oo000oo
Derudover har Højesteret i september 2020 truffet afgørelse i en sag om forældremyndighed. Højesteret har hermed gjort det klart, at groft udøvet samværschikane over en længere periode kan få betydning, idet Højesteret i den foreliggende sag ophævede den fælles forældremyndighed og tillagde faderen denne henset til samværschikanen udøvet fra moderens side.
Denne afgørelse er i tråd med lovforarbejde på området, hvoraf fremgår, at den af forældrene, der bedst evner at få fremtidige samværsordninger til at fungere, i den forliggende sag faderen, skal til-lægges forældremyndigheden ved ophævelsen.
Afgørelsen blev truffet til trods for, at det blev vurderet, at moderen var og havde været primær omsorgsperson, men hensynet til et fremtidigt samarbejde blev vægtet herover.
Har du spørgsmål til sager omkring samvær, bopæl og forældremyndighed, kan du kontakte advokat Mette Rude Clemmensen eller advokat Jakob Vinding, hos DRACHMANN ADVOKATER, Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør.
