At blive pålagt konkurskarantæne vil sige, at man i en periode ikke må deltage i ledelsen af selskaber med begrænset hæftelse - og i særlige tilfælde heller ikke i ledelsen af erhvervsvirksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse. Konkurskarantæne kan pålægges personer, som har deltaget i ledelsen af en virksomhed i en bestemt periode op til, at virksomheden blev taget under konkursbehandling, når personerne på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse fremover må antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Muligheden for at pålægge et ledelsemedlem konkurskarantæne blev indført i 2014, og nu er reglerne for konkurskarantæne blevet revideret med virkning fra 1. juli 2024. I det følgende beskrives de mest betydelige ændringer af reglerne.

Konkurskarantænens varighed

Som hidtil er udgangspunktet efter de nye regler fortsat, at konkurskarantæne pålægges for en periode på tre år, men at konkurskarantæne kan pålægges for en periode kortere end tre år, såfremt særlige grunde taler derfor.

Som noget nyt giver de nye regler dog mulighed for, at konkurskarantæne kan pålægges for en periode længere end tre år, idet konkurskarantæne nu kan pålægges for en periode på fem år, hvis der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. De nye regler graduerer altså tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse, således ledelsesmedlemmer i særligt grove tilfælde kan sanktioneres hårdere.

Offentlig adgang til konkurskarantæneregister

Siden indførelsen af reglerne om konkurskarantæne, har Erhvervsstyrelsen ført et register over personer pålagt konkurskarantæne, men det har hidtil kun været udvalgte myndigheder, som har haft adgang til konkurskarantæneregistret. Med de nye regler gives udtrykkelig mulighed for, at konkurskarantæneregistret kan gøres offentligt tilgængeligt, hvilket forventes at ske i fremtiden, således enhver kan indhente oplysninger om aktive, men ikke udløbne, konkurskarantæner.

Typetilfælde for groft uforsvarlig forretningsførelse

Efter revideringen af reglerne for konkurskarantæne er der nu i konkursloven oplistet seks typetilfælde, som i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Disse seks typetilfælde er:

Oplistningen er ikke udtømmende, men udgør blot eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse, og også andre forhold end de oplistede kan således karakteriseres som groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder tilbageholdelse af oplysninger for kurator. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vurderingen, af om der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages som en helhedsvurdering af den udviste forretningsførelse.

Mulighed for at forlige konkurskarantænesager

De nye konkurskarantæneregler giver mulighed for, at kurator og ledelsesmedlemmet under visse omstændigheder kan indgå en forligsmæssig løsning af verserende konkurskarantænesager, idet der kan indgås forlig om konkurskarantænens varighed. Konkurskarantæneperioden fastsat ved forliget skal dog udgøre mindst ét år samt være rimelig i forhold til sagens omstændigheder, og forliget skal derfor stadfæstes af Skifteretten. Skifteretten kan nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenlyst, at ledelsesmedlemmet ikke opfylder betingelserne for at pålægges konkurskarantæne, hvis ledelsesmedlemmet har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, eller hvis ledelsesmedlemmet har overtrådt en tidligere pålagt konkurskarantæne.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven, at konkurskarantænesager eksempelvis kan forliges på baggrund af ledelsesmedlemmets betaling af et beløb til konkursboet med henblik på helt eller delvis begrænsning af tabene lidt på baggrund af den groft uforsvarlige forretningsførelse.

Øvrige ændringer

Under de tidligere regler havde enhver som blev begæret pålagt konkurskarantæne ret til at få beskikket en advokat, men dette ændres med de nye regler, således det kun er personer, som opfylder betingelserne for fri proces, der kan få beskikket en advokat i konkurskarantænesager.

Endvidere kan konkurskarantæne efter regelændringen ikke alene pålægges ledelsesmedlemmer i forbindelse med konkursbehandling af virksomheder, men også i forbindelse med rekonstruktioner af virksomheder, hvis rekonstruktionsbehandlingen fører til stadfæstelse af rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord, og ledelsesmedlemmet er fratrådt senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.

Betydning af ændringerne

De nye regler forventes ikke at ændre betydeligt på retstilstanden for, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed, hvornår man kan pålægges konkurskarantæne. Oplistningen af typetilfælde i de nye regler udgør overordnet en kodificering af hidtidig retspraksis.

Derimod giver de nye regler en større klarhed og gennemskuelighed på området for konkurskarantæne. Den forventede offentliggørelse af konkurskarantæneregistret kan blive et nyttigt værktøj i forbindelse med indgåelse af aftaler til vurdering af mulige aftaleparter, og offentligheden vil formentlig virke afskrækkende. Det kan betyde, at nogle ledelsesmedlemmer i højere grad vil sikre sig og sikre bevis for, at de ikke har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse.

DRACHMANN ADVOKATER har meget erfaring med insolvensretlige sager, og DRACHMANN ADVOKATER fører mange konkurskarantænesager, både som kurator og som repræsentant for ledelsesmedlemmer. Har du brug for hjælp i forbindelse med en konkurskarantænesag, står DRACHMANN ADVOKATER naturligvis til rådighed, og du er altid velkommen til at kontakte os via e-mail på info@drachmann.dk eller på telefonnr. 49 21 01 80.

I kølvandet på EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 (C-55/18), kendt som Deutsche Bank-sagen, hvor det blev fastslået, at virksomheder skal registrere medarbejdernes daglige arbejdstid for at overholde gældende regler om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, vedtog Folketinget den 23. januar 2023 en lovændring. Denne lovændring pålægger alle arbejdsgivere at implementere et arbejdstidsregistreringssystem til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid.

Lovændringen betyder, at arbejdsgivere senest den 1. juli 2024 skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt for de ansatte at registrere deres arbejdstid, ligesom at arbejdsgiver skal sikre sig at der udarbejdes politik om arbejdstidsregistrering og at GDPR overholdes.

Betyder det, at vi skal tilbage til at stemple ind og ud, når vi møder og går fra arbejde? Nej, tværtimod vil det formentlig gavne den ansattes fleksibilitet med sine arbejdstid til glæde og gavn for både den ansatte og arbejdsgiveren. Der stilles ikke krav til, hvilken type system der skal anvendes, så det er op til den enkelte arbejdsgiver at stille enten et elektronisk system eller fysiske timesedler til rådighed for den ansatte, så længe systemet lever op til lovkravene.

Det er vigtigt som arbejdsgiver at notere sig, at uanset at det er den enkelte ansatte, der skal registrere sin daglige arbejdstid i arbejdstidsregistreringssystemet, påhviler det arbejdsgiveren at sikre, at dette sker, og at der kan løftes bevis herfor.

Hvis den ansatte ikke registrerer sin arbejdstid i arbejdstidsregistreringssystemet, eller hvis arbejdsgiveren ikke kan løfte bevis herfor, kan arbejdsgiveren blive sanktioneret med bøde og påbud samt godtgørelse, som forventes at ligge i størrelsesordenen kr. 25.000,00-50.000,00, medmindre der er tale om særligt graverende omstændigheder.

Det må som følge heraf forventes, at overholdelsen af arbejdstidsloven og bevisbyrden herfor i fremtiden vil være et tema i mange ansættelsesretlige sager, uanset om dette oprindeligt var en del af den ansættelsesretlige tvist. Dette må derfor forventes at blive kimen til mange hovedpiner for arbejdsgivere, som ikke regelmæssigt sikrer sig, at de ansatte registrerer deres arbejdstid korrekt.

Arbejdstidsloven gælder ikke for alle ansatte, men det afhænger af en konkret og individuel vurdering af hver enkelt medarbejders ansættelsesforhold, om en ansat kan undtages fra kravet om tidsregistrering. Har du brug for vurdering heraf eller rådgivning om, hvordan du indretter dit arbejdstidsregistreringssystem, står vi hos DRACHMANN ADVOKATER naturligvis til rådighed.

Kontakt os som altid på mail info@drachmann.dk og telefon 49 21 01 80

DRACHMANN ADMINISTRATION A/S ansatte I januar 2024 administrator Jimmy Rose, som har gennemgået brancheorganisationen Ejendom Danmarks omskolingsforløb. Det er en stor succes for både virksomheden og for Jimmy.

Læs Ejendom Danmarks artikel her: Matchet er det vigtigste - EjendomDanmark (ejd.dk)

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et af vores gratis seminarer omhandlende fremtidsfuldmagter, arv og testamente.
Seminaret varer ca. 2 timer og finder sted onsdag den 18. september 2024, kl. 17.00, på vores kontor beliggende Nordhavnsvej 1,1 sal - 3000 Helsingør, hvor vi også byder på lidt mad og drikke.

Advokat Mette Rude Clemmensen vil komme ind på følgende emner og besvare dine spørgsmål indenfor:
• Fremtidsfuldmagter
• Fordeling af arv iht. arveloven
• Tvangsarvereglerne
• Særejebestemmelser i testamente
• Formkrav til testamente
• Ugifte samlevende
• Behandling af pensionsmidler i forbindelse med dødsfald

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et af vores gratis seminarer omhandlende fremtidsfuldmagter, arv og testamente.
Seminaret varer ca. 2 timer og finder sted tirsdag den 17. september 2024, kl. 17.00, på vores kontor beliggende Gydevang 39-41 3450 Allerød, hvor vi også byder på lidt mad og drikke.

Advokat Mette Rude Clemmensen vil komme ind på følgende emner og besvare dine spørgsmål indenfor:
• Fremtidsfuldmagter
• Fordeling af arv iht. arveloven
• Tvangsarvereglerne
• Særejebestemmelser i testamente
• Formkrav til testamente
• Ugifte samlevende
• Behandling af pensionsmidler i forbindelse med dødsfald

DRACHMANN
Grundlagt i 1906, vi er Helsingørs ældste advokatfirma. Dedikeret til at yde professionel juridisk rådgivning og ejendomsadministration. Fortrolighed, engagement, og samfundsansvar er hjørnestenene i vores praksis.
Besøg os
Helsingør
Nordhavnsvej 1, 2. sal 
3000 Helsingør
Google Maps
Allerød
Gydevang 39-41, 2. sal
3450 Allerød
Google Maps
CVR-nr. 20 84 11 33
Klientkonto nr. 31 63 24 11 71 05 75 
© 2024 DRACHMANN