Firmaet føres tilbage til ca. 1906, da sagfører V. Hansen grundlagde advokatfirmaet. I 1929 overtog landrets-sagfører Engelstoft firmaet og drev dette indtil 1967, fra hvilket tidspunkt landsretssagfører C. Heiberg Sørensen overtog advokatfirmaet.
I 1985 tiltrådte advokat Anders Drachmann firmaet, og blev medejer i 1987. Da han i 1995 overtog firmaet, fik det sit nuværende navn.
Den 1. januar 1998 blev Morten Hansen-Nord og Jakob Vinding optaget som partnere.
Søren Hansen blev partner d. 1. januar 2007, og senest er Mette Rude Clemmensen pr. 1. januar 2008 optaget som firmaets femte partner.
Advokatfirmaet er således det ældste nuværende advokatfirma i Helsingør
Advokatfirmaet har siden sin start til dato drevet en efter tiderne moderne og omfattende advokatvirksomhed, der dækker alle branchens hovedområder med tilknyttede specialer.
Firmaet yder således rådgivning til private, til små og mellemstore erhvervs-virksomheder samt til offentlige myndigheder. Gennem tiderne har advokatfirmaet haft forskellige beliggenheder i Helsingør, og som følge af firmaets ekspansive udvikling op gennem 90'erne, var det naturligt for firmaet at flytte til nye lokaler i 1998.