Aktuelle Artikler

Hos DRACHMANN ADVOKATER er du altid sikker på, at den nyeste lovgivning, de nyeste domme, og de nyeste litterere artikler og tidsskrifter vil blive inddraget i den rådgivning du modtager.

Vi skriver løbende artikler, og holder løbende kurser om aktuelle retsområder, hvilket i øvrigt offentliggøres i dagspressen og andre tidsskrifter.

Neden for kan du se og læse de seneste udgivelser.

Erhvervsret
Opdateret den 2. december 2021

Den nyvedtagne whistleblowerlov

 

Til implementering af EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 vedtog Folketinget den 24. juni 2021 Lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven), der har til formål at yde beskyttelse af whistleblowere. En whistleblower er en person, der indberetter eller offentliggør lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, som personen har fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde. Loven træder i kraft den 17. december 2021.

Loven beskytter bl.a. whistleblowere ved at forbyde, at whistleblowere af arbejdsgivere udsættes for nogen form for repressalier for at have indberettet oplysninger. Med hensyn til sådanne repressalier er der omvendt bevisbyrde, således det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at en ulempe, som en whistleblower måtte have oplevet efter at have indberettet oplysninger, ikke udgør en repressalie.


Whistleblowerloven giver også som udgangspunkt whistleblowere ansvarsfrihed for at bryde deres tavshedspligt ved indberetning af oplysninger, såfremt whistlebloweren havde rimelig grund til at tro, at indberetningen var nødvendig for at afsløre et alvorligt forhold.

I henhold til den nye lov skal alle virksomheder med 50 eller flere ansatte etablere interne whistleblowerordninger, der skal give virksomhedens ansatte mulighed for at indberette om lovovertrædelser på en længere række af EU-rettens områder samt alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold vedrørende dansk ret. Da direktivet kun kræver, at ordningen skal sikre beskyttelse for indberetninger af forhold vedrørende de EU-retlige områder, er beskyttelsen i den danske whistleblowerlov bredere end direktivet stiller krav om ved også at beskytte indberetninger af alvorlige forhold vedrørende dansk ret. Det må formodes, at alle strafbare forhold samt upassende opførsel som eksempelvis sexchikane omfattes af whistleblowerloven.

Selvom loven kun kræver, at ordningen giver virksomhedens ansatte mulighed for at indberette lovovertrædelser, kan virksomheden vælge, at ordningen også skal give andre end ansatte personer, f.eks. samarbejdspartnere, mulighed for at indberette overtrædelser i relation til virksomheden.

Virksomheder med 250 eller flere ansatte skal have etableret whistleblowerordningen til datoen for lovens ikrafttrædelse den 17. december 2021, hvorimod det først er et krav for virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte at have etableret whistleblowerordningen et år senere, nemlig den 17. december 2022. Selvom en virksomhed ikke har et antal ansatte, der medfører, at virksomheden er påkrævet at etablere en whistleblowerordning, kan virksomheden vælge at etablere en sådan ordning frivilligt.

En virksomheds whistleblowerordning skal overholde en række krav til bl.a. kommunikation, fortrolighed, vejledning samt kvittering for og opfølgning på indberetninger, og virksomheden skal sørge for at etablere foranstaltninger og procedurer, der sikrer, at whistleblowerordningen kan drives under efterlevelse af disse krav.

Whistleblowerordningen kan enten drives internt i virksomheden, eller af en ekstern part, som eksempelvis en advokat. Hvis ordningen drives internt, skal virksomheden udpege en upartisk person eller en upartisk afdeling i virksomheden til at varetage en række opgaver omkring håndtering af indberetninger og kommunikation med whistlebloweren, og virksomheden skal kunne dokumentere, at reglerne om interne whistleblowerordninger overholdes. Kan virksomheden ikke dokumentere overholdelsen af reglerne om interne ordninger, kan det straffes med bøde. Hvis whistleblowerordningen derimod drives af en ekstern part, er det denne part, der skal sikre, at ordningen overholder reglerne i whistleblowerloven.

Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte har mulighed for i et vist omfang at oprette fælles whistleblowerordninger, således flere virksomheder kan oprette en fælles whistleblowerenhed, der modtager og behandler indberetninger, men hvor det fortsat er hver virksomhed, der har ansvaret for, at sikre fortroligheden af whistleblowerens identitet samt at give whistlebloweren feedback.

Indenfor en koncern kan der dog uanset antallet af ansatte i de koncernforbundne selskaber etableres en koncernfælles whistleblowerordning. Der er imidlertid i loven givet mulighed for, at Justitsministeren kan beslutte, at muligheden for en koncernfælles whistleblowerordning fjernes, hvis den viser sig ikke at være hensigtsmæssig.

Som supplement til virksomhedernes whistleblowerordninger er der af Datatilsynet oprettet en uafhængig whistleblowerordning som alle arbejdstagere, frivillige, praktikanter, tidligere ansatte mv. kan indberette oplysninger om forhold af samfundsinteresse til.

En whistleblowerordning er en mere kompleks størrelse, end man umiddelbart skulle tro, og det er derfor en god idé for virksomheder at påbegynde forberedelserne til at skulle opfylde den nye whistleblowerlov i god tid.

DRACHMANN ADVOKATER kan naturligvis være behjælpelig med ethvert spørgsmål, der måtte opstå omkring den nye whistleblowerlov og hjælpe med at sikre, at jeres virksomhed opfylder de nye krav.
DRACHMANN ADVOKATER kan yde bistand ved etableringen af en intern whistleblowerordning eller undersøge om en eksisterende whistleblowerordning opfylder kravene i den nye lov.
DRACHMANN ADVKOATER kan også drive en whistleblowerordning for jeres virksomhed som ekstern part.

 

Artiklen er skrevet af William Storr-Christensen
stud jur. hos DRACHMANN ADVOKATER

 

Samarbejdsparter

skatteadvokater bestyrelsesadvokater danskeadvokater familieadvokater arveretsadvokater dba logo

 

Her finder du os

Back to Top