DRACHMANN ADVOKATER søger en dygtig og engageret advokatsekretær.
Har du erfaring med sager indenfor familieretten, og har du lyst til at være en del af et velfungerende sekretærteam, hvor værdier som grundighed og selvstændighed sammen med høj faglighed vægtes højt? Så er det måske dig, vi mangler på holdet.
Vi vil ved ansættelsen lægge vægt på, at du har erfaring med behandling af sager på www.minretsag.dk, er bekendt med oprettelse og tinglysning af ægtepagter, udfærdigelse af testamenter, og derudover at du kan skrive efter diktat og har erfaring med sædvanligt forefaldende sekretærarbejde. Du må herudover forvente, at du kommer til at behandle gældssaneringssager efter oplæring.
Der er tale om en stilling på 30-32 timer om ugen. DRACHMANN ADVOKATERS kontor er beliggende på Nordhavnen i Helsingør med udsigt til Kronborg. Vi beskæftiger ca. 20 dygtige medarbejdere. Dagligdagen er præget af spændende arbejdsopgaver og en uformel omgangstone.
Din profil:
Som vores nye sekretær er det en forudsætning, at du har et højt fagligt niveau og en god forretningsforståelse. Da du skal arbejde tæt sammen med kontorets partnere, jurister og øvrige sekretærer, er det også en forudsætning, at du besidder gode samarbejdsevner, er initiativrig og udviser personligt engagement.
Hvad vi tilbyder:
Vi tilbyder mulighed for faglig og personlig udvikling samt stor indflydelse på egen arbejdsplads og hverdag. Herudover tilbyder vi:
Spørgsmål til stillingen?
Er du blevet nysgerrig efter mere information, læs mere om DRACHMANN ADVOKATER på www.drachmann.dk, eller kontakt advokat Mette Rude Clemmensen på 4921 0426. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning til mrc@drachmann.dk senest søndag d. 16. februar 2025. Samtaler forventes gennemført løbende og med tiltrædelse april/maj 2025.